 |
Ullits station
Jernbanerne i Vesthimmerland kom i tiden fra 1893-1910. De havde enorm betydning for bydannelser og de byer, som vi i dag kan se i kommunen. Hvor der tidligere kun havde været en lille landsby, kunne oprettelsen af en jernbanestation føre til, at der i løbet af kort tid opstod en egentlig by.
Ullits må siges at være en af disse byer, som ved åbning af Aars - Hvalpsund banen i 1910 fik et udviklingsløft, som gjorde, at flere og flere håndværkere og handlende slog sig ned i byen. Denne udvikling aftog dog med tiden, da lastbiler og busser overtog togenes funktion. Snart var der ikke længere brug for jernbaner i Vesthimmerland. I 1969 lukkede Svenstrup-Hvalpsund banen. Hobro-Løgstør banen havde stoppet for persontransporten i 1966, men fortsatte dog med godsdriften.
Et af de eneste vidnesbyrd i Ullits om den svundne tid er den flotte jernbanestation. Den er ligesom de andre stationsbygninger på strækningen Haubro, Farsø, Fandrup og Hvalpsund tegnet af arkitekten Ejnar Packness. Ejnar Packness blev født den 9. januar 1879 i Næstved, hvor faderen drev en stor manufakturhandel. Handelslivet har åbenbart ikke trukket i Ejnar, for han startede som murerlærling i København i 1898. Herefter kom han ind på arkitektstudiet på Kunstakademiet og fik ved siden af studierne arbejde på professor Anton Rosens tegnestue. I 1908 blev Ejnar Packness færdig med studierne og fik igennem Anton Rosen en stilling som konduktør for ”Model-Stationsbyen” og andre udstillingsbygninger i Århus-udstillingen i 1908-1909.
Dette arbejde gjorde han så godt, at han fik tilbudt opgaven med at tegne de forskellige stationsbygninger på strækningen Aars-Hvalpsund, da han efter et års arbejde på arkitekt Paludans tegnestue i Aalborg etablerede sin egen arkitektvirksomhed. Ejnar Packness egne tanker om stationsbygningerne på strækningen er nedfældet i en artikel, som han skrev til bladet Architekten:
”Meddelelser fra Akademisk Architektforening".
København den 31. December 1910:
”Aalborg-Hvalpsund Jernbanens Stationsbygninger”
De forenede nordjydske Privatbaner aabnede den 2. Juli d.A. Aars – Hvalpsund-Banen for Drift, og derved blev der i Himmerland afhjulpet et længe følt Savn. Egnen deroppe er magert Hedeland, og Befolkningen bor ensomt, saa Betagelsen var stor: nogle havde aldrig før hverken kørt med eller set et Tog.
Stationernes Navne fra Aars er: Havbro, Farsø, Fandrup, Ullits og Hvalpsund. Hvalpsund er Endestation, og om kort Tid vil det gamle idylliske Færgeleje med Robaadene være erstattet med Dampfærge eller Bro til Salling. Forhaabentlig vil Banen bringe lidt Kultur med sig derop; der trænges sandelig saa haardt til det. Man turde vel have haabet, at dette uberørte Bondelands Befolkning kunde have skabt sig nogle venlige Stationsbyer, men det er saa langt fra, at jeg ingen andre Steder har set værre Bygningsformer end dem, der er skudt frem her midt paa den store Hede.
Stationsbygningerne er alle pudsede og kalkede, saa vidt muligt i de Farver, som findes i Landskabet. Jeg havde derved den Fornøjelse, at vedligeholde Traditionerne og faa de to eneste Stationer, der var efter samme tegning, i forskellige Farver (Haubro og Fandrup).
Planerne er udarbejdede efter opgivne Kvadratmaal. Farsø Station er den største og kostede ca. 16,000 Kr. De andre kostede gennemgaaende ca. 9,000 Kr.
Arbejdet blev overdraget i Hovedentreprise til Murmester Chr. Jensen og Tømmermester Lodberg, Dronninglund, samt Tømmermester Rasmus Welling, Arden. Taarnurfabrikant Bertram Larsen leverede Uret til Farsø Station.
Ejnar Packness”
Ikke just pæne ord om lokalbefolkningen i Vesthimmerland, men måske en indikation på, hvor lidt udviklet området var i starten af 1900-tallet. Der var flere meninger om Ejner Packness’ stationsbygninger. Arkitekt Alfred Raavad mente ikke Packness’ bygninger funktionelt var stationsbygninger, og sammenlignede dem med eksempler fra USA. Packness sagde til sit forsvar, at de små privatbanestationer havde en anden funktion. Når der kun stod 3-4 personer af hvert tog, var det ikke nødvendigt med to døre ind til ventesalen, som Raadvad havde kritiseret hans bygninger for ikke at have.
Under alle omstændigheder står Packness stationsbygninger stadig i Vesthimmerland, og de er en smuk erindring om en tid, hvor egnen virkelig oplevede fremgang og blev koblet på den nye livsnerve, som skar igennem landskabet og fik gods og personer transporteret hurtigt fra den ene ende af landet til den anden.
(Kim Ørsted Iversen, Ullits 16.5.2009)
|
|
