Nørregaarden i Gatten – slægtsgaard i over 200 år I 1796 skiftede Jens Pedersen sin status som fæstebonde ud med titlen som selvejende gårdejer. For 500 rigsdaler kunne han købe 150 tønder land fra Gunderstedgaard gods, og dermed fik han mulighed for som fri mand at være sin egen lykkesmed. Det lykkedes i stor stil, da gården stadig er på familiens hænder. De nuværende ejere Bente og Erik Møller overtog gården i 1996 fra gårdejer Axel Axelsen, som drev gården i 47 år. Han stoppede først i en alder af 80 år, da knæene ikke kunne klare arbejdet mere. Da Axel Axelsen ikke blev gift, var det igennem Axels brors barnebarn, som er Bente Møller, at gården forblev i familien.
Slægtskabet bevirkede, at Axel blev ved med at komme på gården. Han bosatte sig i Gatten og blev ved med at komme og hjælpe lidt til med den daglige drift. Det er nok ikke helt nemt at slippe taget i en gård, hvor man har brugt næsten 50 år af sit liv. Han var også den i slægten, der drev gården i længst tid. Han slog den tidligere rekordholder, oldefaderen Jens Peder Axelsen, som drev gården i 46 år fra 1856-1902. Axel Axelsen bedyrede dog, at det ikke var for at slå rekorden, at han blev ved i 47 år.
Ejerne af gården:
1796-1816: Jens Pedersen
1816-1825: Jens Pedersens enke
1825-1830: Axel Jensen
1830-1856: Poul Chr. Jensen
1856-1902: Jens Peder Axelsen
1902-1920: Jens Chr. Axelsen
1920-1949: Anton Axelsen
1949-1996: Axel Axelsen
1996- : Bente og Erik Møller
Kristen Nielsen dagbog
Kristen Nielsen blev født på Gatten Vestergaard,den 25.marts 1854, og døde samme sted den 21.febuar 1892. Han blev begravet på Flejsborg kirkegaard, den 1.marts 1892.
Uddrag:
1.jan 1886. Nytårsdag oprandt mørk og fugtig,det regnede,jeg og tjenestefolkene var ene hjemme,min bror og hans familie er i Skjørbæk,vi fordriver tiden som vi bedst kan.Om aftenen var der en volsom mørke,ved sengetid får vi fremmede,jeg og en anden karl kommer ud og spaserer med en pige,og jeg kommer først i seng klokken halvfire om morgenen,....
2.jan.
Jeg og Laurits kom til at gøre en handel ,han fik en merskumspibe af mig,og jeg fik et uhr med sølvkæde og medaliong af ham,jeg gav seks og tyve kroner i bytte,vi kom i seng ved midnat.
3.jan.
Var der smuk vejr, og en rask gang ,jeg tog min ny klæder på ,og gik til Brusgård ,og der var jeg om natten, der var flere fremmede, og vi morede os fortræffelig ,vi legede og dansede, og meget mere,vi kom sidlig til at sove .-.-.-
Den 4.januar.
Kjører vi tre fættere til Næsborg ,for at besøge vor fætter Niels Madsen,det var tøvejr,men meget koldt jeg var meget forfrossen da vi kom der.Tiden gik med at svinede? og spille kort,vi logerede hos Niels Madsen, vi lå alle tre fættere i en seng,jeg sov udmærket,vi besøgte også Poul Nørgaard.
Transformatortårnene
Transformatortårnene er et markant og smukt indslag i det vesthimmerlandske landskab. De karak-teristiske kirketårnslignende bygninger blev anvendt til at transformere strømmen fra kraftværkerne ned til den spænding, der skulle anvendes af forbrugerne.
Tårnene er knyttet til vekselspænding, der i modsætning til jævnspænding kan transportere elektri-citet over meget lange afstande. Jævnspændingen blev oftest anvendt i byerne For at reducere led-ningsmodstanden mest muligt kræver det en meget høj spænding, der undervejs fra kraftværket nedtransformeres flere gange. Sidste station inden spændingen når forbrugeren er transformatortår-net, der transforme¬rer højspænding til lavspænding.
Strømmen blev fremført fra kraftværk til forbruger via luftledninger. Transformatortårnene er ef-terhånden gået af brug til fordel for jordledningsnet.
I bedste andelsforeningsånd stiftede landboerne ofte transformatorforeninger, som opførte et trans-formatortårn, der typisk forsynede 30-35 medlemmer.
Hver egn havde sin egen arkitektur. Der kan ikke påvises en egentlig overordnet arkitektur, men det er tydeligt, at tårnene fulgte de arkitektoniske hovedstrømninger på opførelsestidspunktet. De regio-nale forsyningsselskaber entrerede ofte med én eller nogle få murermestre, som gav tårnene i de en-kelte egne deres personlige præg.
Men man kan tydeligt aflæse de arkitektoniske hovedstrømninger i transformatortårn¬byggerierne.
I 1920'erne ses ”Bedre Byggeskik” tydeligt. Stilens harmoniske byggeskik i røde teglsten med sad-deltage i rødt tegl er gennemgående i alle egne. For Vesthimmerlands vedkommende er kendetegnet ved Bedre Byggeskik's tårnene de røde facader brudt af fire ringe af gule sten i den nederste del af tårnet. Saddeltaget i rødt tegl hviler på to gavlgesimser. I hver gavl er placeret en trekantet blis i gule sten.
1930'ernes funktionalisme - ”funkis” - med facader af tegl eller beton og de karakteristiske flade betontage ses tilsvarende i tranformatortårnene fra 1930'erne. De ses dog ikke i Vesthimmerland. Den industrielle serieproduktion nåede også tranformatortårnene. Fra 1950'erne opføres de karakte-ristiske gråmalede ståltårne. Hermed slutter de arkitektoniske egnssærpræg. De industrielt fremstil-lede ståltårne er ens over hele landet.
Transformatortårnene er en væsentlig og interessant del af vores teknologiske og arkitektoniske kul-turarv – også i Vesthimmerland.
Læs mere om Gatten på borgerforeningens flotte hjemmeside. Her finder du også en række historiske billeder fra Gatten.
