Vesterbølle: fra én by over to byer til én byFormentlig blev byen anlagt ved Lilleå omkr. 1100-tallet på det sted, hvor vejforløbene samles ved overfartsstedet. Kirken ligger højt midt i byen og gårdene blev anlagt rundt om den.
Før Landboreformerne hørte gårdene under Lerkenfeldt Gods, og man dyrkede jorden i fællesskab. Landboreformerne ændrede ikke bebyggelsesstrukturen, men omkr. 1815 blev jordene udstykket og fordelt mellem de på det tidspunkt 15 gårde. Kun to gårde flyttede i første omgang ud på de udskiftede marker. I løbet af 1800-tallet flyttede yderligere fire gårde ud.
I 1897 blev der syd for kirken opført et missionshus, og byen havde i 1901 købmand, skomager, to smede, en snedker, en murer, to væversker og en vaskekone. Senere kom også to cykelforretninger endnu en købmand og en telefoncentral til. Derimod kom der aldrig en brugsforening, og andelsmejerierne lå i Østerbølle og i Gedsted.
Ikke alene den særlige bebyggelsesstruktur giver Vesterbølle en særlig karakter, men den har også været delt i to byer, Vesterbyen og Østerbyen. I hvert fald fra 1920’erne (skulle nogen kende til det præcise årstal, hører vi gerne fra dem) var byen delt i religiøse tilhørsforhold, Østerbyen som var indremissionsk, og Vesterbyen hvor ”hedningene” boede. Kirken dannede skellet, og præsten boede i den ”hedenske del”.
Opdelingen var så udpræget, at de to bydele havde sin købmand, og man handlede ikke hos hinanden. Der var dog ingen strid de to bydele imellem, og hver især respekterede de skikke der var. En indbygger fortalte, at de, som tilflyttere i Vesterbyen i begyndelsen af 1970’erne, fandt det svært at komme ind i fællesskabet, hvis man ikke lige var til bønnemøder. De var blevet mødt med spørgsmål som ”tør I det?”, når de fortalte, hvor de havde købt hus. Da man startede folkedans i 1976, fik de at vide, at ”det kunne man da ikke”. Denne todeling af byen er bl.a. beskrevet af forfatteren og illustratoren Per Ulrich i bogen ”Guds lille børneskare” fra 1977 i en slags forklædte barndomserindringer.
I 2009 fremstår Vesterbølle som én by med et godt sammenhold, der omfatter alle. Fra midten 1980’erne skete en del forandringer. Vesterbølle skole lukkede i 1983 og blev omdannet til efterskole. En Borgerforening blev etableret 1. april 1984, og har således i 2009 fejret sit 25 års jubilæum. Borgerforeningen har en del aktiviteter i årets løb, som de enten selv står for eller er med i. Her kan bl.a. nævnes: sogneklub, forårsklargøring, og ”Levende Landsby”, sidstnævnte er hele landsbyen involveret i. Man kan følge med i Borgerforeningens aktiviteter på beboerforeningens hjemmeside.
I 1984 åbnede også en økologisk købmand, Drivhuset, der foruden økologiske grøntsager også står for en fredagscafé, pløje/så-dag med gamle redskaber, økologisk høstmarked, julemarked, og diverse kurser.
I 2008 fik Vesterbølle en ny kirkeklokke til aflastning for den gamle, der stammer fra 1420. Den nye klokke, der ringer til daglig har som inskription fået en strofe fra julesalmen ”Det kimer nu til julefest”, der har fået melodi af en tidligere præst i Vesterbølle Kirke, Carl Christian Nikolaj Balle, der skrev melodien i 1850 inspireret af klokkens specielle klang (Tanker om Tro, Dec. 2008).
Vesterbølle er i Regionplan 2000 udpeget som en særlig kulturhistorisk bevaringsværdig landsby.
Lokalplan nr. 38.02.01 for Vesterbølle fra 2004, er blevet til i samarbejde med en gruppe borgere fra Vesterbølle for ”at sikre de kulturhistoriske værdier og de kvaliteter, der er karakteristiske for landsbymiljøet i Vesterbølle” (Lokalplan 38.02.01, s. 4).
