FORSIDE | LINKS | KONTAKT    
 

Løgstør historie

 
De fleste ældre byer vil have svært ved at fastslå deres oprindelse med nogenlunde sikkerhed. Sådan er det ikke for Løgstørs vedkommende.

Byen blev grundlagt den 10. februar 1516. Baggrunden er, at den vigtigste indtægtskilde ved fjorden er sildefiskeriet. Efterhånden blev det besværligt for kongens folk at opkræve afgifterne for de saltede sild til eksport og for at rationere, udstedte Christian II en forordning, at der kun måtte saltes sild to steder ved Limfjorden. Det ene var Aalborg og det havde været naturligt at vælge fiskeriets hovedstad, Nibe, som det andet. Men Aalborg ville ikke have konkurrence så tæt på, hvorfor man valgte det fjerneste sted for sildefiskeriet, nemlig et par huse på en strand, der kaldtes Løgstedøre.

I løbet af få år voksede der en by op med salterier og toldsted og inden 1550 egen retskreds. Det gik så stærkt, at Aalborg i 1598 klagede til kongen over den omsiggribende handel i Løgstør. Det blev så forbudt. Der måtte kun handles i købstæderne.
Det blev nu ikke overholdt og i 1671 blev byen ophøjet til at opkræve konsumptionsafgifter (den tids moms), selv om der ikke måtte handles i byen. Opkrævningen skete i form af bompenge, for at slippe ind i Løgstør.

På den tid havde byen ca. 400 indbyggere. Det lyder måske ikke af meget, men Aalborg havde ikke flere end 4000 og så med bekymring på opkomlingen.
Tre store brande, i 1747, 1751 og 1785, satte byen så meget tilbage, at den i 1751 måtte søge om fritagelse for afgifter til kongen. Det blev velvilligt tilstået og medens nådens lys skinnede over Løgstør, søgte man om købstadsrettigheder. Kongen spurgte i Aalborg, hvad man mente og så blev det afslået.

Købmændene begyndte at sætte deres præg på byen efterhånden som fiskeriet aftog og deres forbindelse til omverdenen var fra begyndelsen til søs. Dette betød at Løgstør måtte skaffe sig bedre havne til de nye skibsstørrelser. De større købmandsgårde havde også bolværker ud for deres ejendomme. I 1851 fik man tilladelse til at bygge Vesterhavnen. Året efter modtog indenrigsministeriet en ansøgning på vegne kommunalbestyrelserne i flere større Limfjordsbyer, om en bevilling til at anlægge en kanal udenom grundene ved Løgstør.

Kanalen blev indviet den 13. juli 1861. Det var en begivenhed for hele landet og man antog at omkring 8000 mennesker deltog i indvielsen - det var fem gange Løgstørs indbyggertal på denne tid. Frederik den Syvende med gemalinde, grevinde Danner blev modtaget med kanonsalut, da de ankom til Løgstør for at deltage i indvielsen. Kanalen var en god forretning, i de år den blev brugt. I 1898 sejlede det største antal skibe gennem kanalen, nemlig 2923. Efterhånden som skibene blev større, opstod ønsket om at grave en rende over Løgstør grunde, hvilket skete i 1898. Herefter faldt antallet af skibe, der passerede kanalen og i 1913 blev den lukket for gennemsejling.

I perioden 1890 – 1900 kom der rigtig gang i udviklingen. Indbyggertallet steg fra 1300 til 2000 og der blev opført en del større institutioner. Byen fik en kirke, ligesom der kom sygehus, jernbane og slagteri. Gasværket begyndte i 1902. Det blev samtidig lettere at finde rundt i byen, idet der blev opsat gadenavne.
Løgstør bliver købstad den 1. januar 1900. Efter at byen havde fået nej i 1752 og selv sagt nej i 1842, så lykkedes det efter nogle forhandlinger i København. Der blev naturligvis festet. Der var indkøbt ekstra nytårsfyrværkeri. Folk travede syngende op og ned af gaderne og det bedre borgerskab samledes på Hotel du Nord, hvor der blev talt af bl.a. borgmester Haxthausen.

I de senere år er der skabt en række nye arbejdspladser. Virksomhederne Logstor (Løgstør RØR) og Jeld-Wen (West-Wood) er de største, men også flere andre virksomheder, er vokset op gennem årene.

Dengang som nu er der i byen ildsjæle, som er med til at skabe aktiviteter. Løgstør bliver nu markedsført som ”Muslingebyen Løgstør”. Turisterhvervet har fået mere og mere betydning. Med Limfjordsmuseet ledelse som primus motor, er der skabt aktiviteter i sommerhalvåret, der tiltrækker rigtig mange mennesker. Byen har et blomstrende handelsliv, en smuk natur og ikke mindst et hyggeligt havnemiljø, som danner rammen om de mange aktiviteter. Danmarks måske smukkest beliggende golfbane placeret i nærheden af Løgstør Parkhotel er også med til at trække mange gæster til byen.

Lige nu arbejdes der på at samle skole, idrætsfaciliteter, sundhedscenter med læger og fysioterapi samt kulturfaciliteter med bl.a. biograf og bibliotek, alt sammen under et tag. En stor opgave, der, hvis den lykkes, vil være med til at gøre Løgstør et endnu mere interessant sted, der er godt at bo og leve i.

5. marts 2009
Lokalhistorisk Arkiv for Løgstør og Omegn


sitelist.html