Den danske kulturarv omfatter alt, hvad mennesket har efterladt sig gennem tiderne: strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Det vil sige hele samfundsudviklingen frem til i dag.
I Danmark sondrer vi mellem den faste kulturarv (bygninger, broer, gravhøje), den løse kulturarv (genstande, som ofte opbevares på museer, i arkiver eller på biblioteker) og den immaterielle kulturarv (for eksempel egnsretter, folkeviser eller Bournonville-balletten).
Når kulturarven skal bevaresDet er ikke alt, vi vælger at bevare. Internationalt findes der konventioner om bevaring af verdenskulturarven, og på det nationale niveau har vi i Danmark museumslovgivningen og lovgivningen om fredning og bevaring af bygninger. På det lokale niveau arbejder vi også med at bevare kulturarven gennem den kommunale planlægning, når vi udpeger bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer.
(Kulturarvsstyrelsen 2009)